De Talentfulde

20.6 - Hvalpene er født. Alle hvalpene er solgt.

13.5 - Diaz er konstateret drægtig. Der var mange små bobler med hjerteslag på billederne fra dagens scanning.

20. april - Diaz er parret med Pondus. Forventet fødsel 21 juni.

 

Lidt om forældrene:

Durin's Opfindsomme (Pondus):

 

Pondus 3 år

 

Pondus 2 år - B-prøve Fyn 1. pr beg klasse.

 

 

 

 Pondus er en ung hanhund med en velfunderet, indre ro. Han arbejder målrettet og entusiastisk med de opgaver han bliver stillet. Han er ikke ked af at lave fejl, men går på med krum hals, og finder optimistisk en anden løsning end den der ikke rigtigt lykkedes. Givet sin unge alder, er han langt fra færdig med sin mentale og fysiske udvikling, men vi tager os god tid til at få alle brikkerne på plads, og det er en fornøjelse at arbejde med ham både i træning og på jagt. Pondus er en god markør, med en fin næse for at finde vildt. Han er spontan på alle vildtarter og er glad for at samarbejde. Han arbejder vedholdende i alle slags terræn og har en meget stor vandpassion. Eksteriørt er Pondus en stor hanhund. Han er harmonisk i sin konstruktion og bevæger sig i balance i alle typer terræn. Han er stærk, har fart i benene og arbejder vedholdende dagen igennem.

Dette bliver Pondus' første kuld.

 

Meriter:

B-prøve: 2x 1 pr i Begynderklasse, 3. pr i åben klasse.

Udstilling: Excellent 3.v brugsklasse.

Andet: Har været med som apportør i slutningen af sæsonnen 2019/2020 i både ind og udland.

Født: 24.05.2017

 

Sundhed:

HD: A 

AD:0

Øjenlysning: Fri for katarakt, PRA og distichiasis (5.3.2020)

 

 

 SVCH Atomos Drömvävare (Diaz):

 

 

 


 

 Diaz er en mindre tæve med en stor passion for arbejdet som apportør. Hun har altid været spontan på alle slags vildt, koldt, som varmt, anskudt eller dødt. På sin fars side går hun tilbage til min gamle Topper, som man kan læse meget mere om her på siden unger "hunde vi mindes". Diaz vandt med lethed mit hjerte, da jeg så hende første gang på en træningsweekend her hos os. Det klare blik som siger med al tydelighed at denne dame har en meget målrettet indstilling til livet og at det indeholder en masse arbejde sammen med hendes elskede husse (fører). Diaz og Håkan arbejder godt sammen og de er pt godt på vej i åben klasse på markprøve. Diaz fungerer også godt på jagt, hvor hun er en værdsat apportør både på større og mindre jagter. Hun er en mentalt stærk tæve med alle moderinstinkter på plads. Hun var en fornøjelse at følge, da hun havde sit første kuld hos os, så vi glæder os til at se hende for fuld udblæsning i moderrollen. Vi glæder os meget til at se, hvad denne unge dame giver videre til sine hvalpe med vores Pondus. 

 

Meriter:

Markprøve B: 1. pr begynderklasse m HP, 3. pr åben klasse

Udstilling: Vg 4.v brugsklasse.

Andet: Svensk Vildtsporschampion (SVCH)

 

Sundhed:

HD: A

Øjne: Intet påvist, fri for arvelige øjensygdomme (3.2.2020)

Dette bliver Diaz' andet kuld hos os. 

 

Vores forventninger til kuldet:

Tak til Sussi og Håkan for at lade os låne Diaz til endnu et kuld. Uden jeres velvilje kunne dette slet ikke lade sig gøre. Tak fordi I stiller op og lader jeres dejlige Diaz bidrage til næste generation af apportører.

Kombinationen valgt med en klar målsætning om at lave sunde, mentalt stabile hunde, der tåler såvel det hårde slid på jagt, som hverdagen i familien. En flat er lykkeligst når den arbejder, og en forudsætning for den kan arbejde med det rette fokus, er at den formår at slappe af på de rigtige tidspunkter. Diaz er en hund, der tænder hurtigt, og arbejder med høj intensitet, mens Pondus udviser en større ro, når han arbejder. Begge hunde har en veludviklet af-og-på knap, hvilket er en stor fordel både ude og hjemme.  

Vi glæder os til at byde de små velkommen og vi bliver slet ikke overraskede, hvis de viser sig at have en optimistisk tilgang til livet, samt være glade for at bære på ting i en uendelighed.

En af tæverne fra kuldet bliver boende hos os.

 

Hvalpenes stamtavle:

Durin's Opfindsomme Pondus SE & NOJCH SEBCH SEVCH SELCH SEUCH DKUCH Inkwells Let it Be Zebulon Skogsvicker

INTCH SEUCH NOUCH Inkwells Beretta Mobilechoke

Durin's Kække Dunja Birkebo Holzic Lightning Holger
Birkebo Dinan Loa
SVCH Atomos Drömvävare SVCH Atomos Aramis Allbrights Out of Sight
Atomos Våga & Vinn
Garronbrook Widgeon Westbrook Cinnabar
Gaewill Celeia